Man begyndte at skrive julesange en gang i 1800 tallet. Her kommer klassikere som ”Højt for træets grønne top” som stadig den dag i dag bliver sunget med glæde juleaften. Men siden den gang er der kommet et utal af sange, og hvert eneste år kommer der nye til. Man skulle tro, med de egenskaber som sangskriver har nu om dage, at de gamle sange ville være gået i glemmebogen, men det er de ikke. En gang i 60erne sang Otto Brandenburg en sang med navnet Søren Banjomus, og det gjorde han sammen med et børnekor. Angiveligt gjorde de det rigtig godt. I hvert fald er det stadig den version man hører på forskellige medier. Den er også en klassiker at synge rundt om træet.
Hvis man spørg nogle børn nede i en børnehave, så kan man også føle sig sikker på at mange af dem ville udnævne Søren Banjomus som deres ynglings sang – i hvert fald når det kommer til julesange. Hvis man er pædagog, bør man altså øve sig i at spille den på klaver eller guitar. Mange andre sange kan børn lide, men der er ikke mange som kommer op på siden af Søren Banjomus.
Hvilke julesange er de bedste at synge juleaften?
Alle familier har deres egne favoritter blandt julesangene. Det skyldes gerne at dem man sang som barn er dem man også synger som voksen. Der er ganske enkelt en nostalgisk kraft forbundet med dem. Samtidig kan de også vække minder om alt muligt andet. Det kommer helt an på hvad forholdet til ens familie er. Der er dog nogle sange man aldrig går galt i byen med. For eksempel kan der nævnes ”Højt for træets grønne top”, som nok bliver sunget i størstedelen af alle de hjem hvor man synger juleaften. Det samme gør sig gældende med Søren Banjomus. Den går man aldrig galt i byen med, uanset hvordan ens familie måtte være skruet sammen. Især hvis man har børn, er den en sikker vinder.
Søren Banjomus har levet i mange år, men hvad handler den om?
Sangen om den lille mus som spiller banjo, har været her mange år, som der også blev nævnt ovenover. Men hvad handler den egentlig om. Hører vi efter når vi synger sangen? Det er naturligvis ikke en sang med en stor skjult mening. Den er meget lige frem i sin betydning, men alligevel indeholder den noget symbolsk. Nissefar han er faldet i søvn, og drømmer imens hans kat ligger og sover ved siden af. Den drømmer ligeledes. Nissen har spist en masse grød, og han er glad og tilfreds. Den myte har alle børn hørt i mange år; at man skal huske at give nissen sin grød, for ellers laver han en masse ballade. Det interessante i Søren Banjomus er at det ikke er nissen der laver ballade – han har fået sin grød. I stedet er det musene som laver ballade. Imens de alle sover kommer de ud og stjæler ost.
Artiklen er udtryk for skribentens holdning og indeholder ikke redaktionelt materiale.